Margrethegården har en hyggelig restaurant, hvor der serveres middagsmad alle dage mellem kl. 16.30 og 18.30. Der serveres dagens ret. Menuplanen kan ses under "Månedens menu".
De som ønsker smørrebrød skal forudbestille det i køkkenet til afhentning senest kl. 12.00.
Køkkenet er åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 12.00. Det vil være muligt at købe smørrebrød og færdigretter.
Alle beboere, som er flyttet ind på Margrethegården fra og med 1. juli 2015 har pligt til at købe 10 spisebilletter pr. måned. Hver spisebillet gælder til 1 måltid for 1 person, og spisebilletterne er personlige for lejemålet og kan også benyttes til lejers gæster. Prisen for spisebilletterne fremgår af restaurantens prisliste.
Beboere, som er flyttet ind på Margrethegården før 1. juli 2015, har ikke pligt til at købe spisebilletter, men er velkommen til det. Prisen er den samme, som det fremgår af restaurantens prisliste.
Yderligere spisebilletter kan købes i køkkenet. Prisen fremgår endvidere af restaurantens prisliste.
I sygdomstilfælde kan man bede om at maden bringes op mod et mindre gebyr.
Henvendelse herom skal ske til køkkenet på telefon 46 36 17 02. Husk at give besked til køkkenet så tidligt som muligt.
Restauranten er momsregistreret, og kan derfor også modtage gæster, som ikke er boende på Margrethegården. Det kan være beboere på venteliste, naboer eller andre, som gerne vil spise på Margrethegården. Priserne for disse gæster fremgår af separat prisliste, som forefindes i restauranten.