Hvor lang er ventetiden på en bolig?

Til visse lejligheder i Margrethegården er der flere års ventetid.

For borgere i Roskilde Kommune vil ventetiden på en 1 værelses bolig være 1-2 år og for 2 værelses og derover er der over 5 års ventetid.

For borgere der ikke bor i Roskilde Kommune vil der være +2 års ventetid på 1 værelses boliger og for 2 værelses og derover er der over 15 års ventetid. 

Vi vil dog aldrig kunne oplyse den nøjagtige ventetid, ligesom vi heller ikke oplyser, hvilken plads man har på ventelisten.

 

Hvordan fungerer ventelisten?

Ledige boliger tildeles boligsøgende på ventelisten efter følgende prioritering:  

  1. Intern venteliste kun for boende på Margrethegården. 
  2. Borgere som har boet i Roskilde Kommune de seneste 2 år og er fyldt 50 år.
  3. Borgere som er medlem af en af FREMBOs foreninger og er fyldt 50 år.
  4. Borgere som er fyldt 50 år.

 

Kan jeg blive skrevet på en akutliste?

Margrethegården skal følge ventelistens prioritering, hvis du står i akut boligmangel, skal du kontakte din kommune.

 

Hvordan bliver jeg opkrævet?

Du vil ved opskrivning til ventelisten få en opkrævning tilsendt. det koster kr. 100,00, om året at stå på ventelisten.

Du vil en gang årligt modtage en opkrævning med posten eller via Betalingsservice, hvis du har tilmeldt opkrvæningen PBS. Du vil modtage en opkrævning omkring samme tidspunkt som du skrev dig op. Hvis du har skrevet dig op i maj måned, vil du de efterfølgende år få en opkrævning i april eller maj måned.

Det er dit eget ansvar at få indbetalt det årlige ajourføringsgebyr, hvis ikke dette bliver betalt vil du ikke modtage boligtilbud. Hvis du ikke er tilmeldt Betalingsservice og mod forventning ikke har modtaget det årlige ajourføringsgebyr, bedes du kontakte Bjørnsholm på og oplyse dit medlemsnummer.

 

Hvilke personer omfatter min opskrivning?

Når du skriver dig på ventelisten, til Margrethegården er dette et personligt medlemskab. Hvis du ønsker at din partner/ægtefælle skal skrives op, skal de have deres eget personlige medlemsnummer. I tilfælde af dødsfald kan medlemsnummeret overdrages til en ægtefælle ved fremvisning af dokumentation.

 

Hvad betyder det at være passiv på ventelisten?

Hvis du ønsker at stå passivt på ventelisten skal du skrive til Bjørnsholm på . Når du er skrevet passivt på ventelisten optjener du anciennitet på dit medlemskab, men du får ikke boligtilbud. Når du ønsker at modtage boligtilbud igen, skal du gøre dig aktiv på ventelisten.

Man får ingen lejetilbud, når man er i bero, men optjener stadig anciennitet på sit medlemsnummer.